Attraktive Boligtilbud
Seneste Nyheder
SunshineWorld er flyttet ind i City House i Aalborg Centrum
SunshineWorld A/S er flyttet tilbag...Privat Udlejning er Gratis
Godt Nyt for lejere og udlejere. Gratis udlejning ...Nyttige og praktiske informationer
om Privat Udlejning af boliger...
Nyttige oplysninger og praktiske informationer
SunshineWorld.dk byder dig velkommen som Lejer og Ejer af boligerne via vor gratis Privat Udlejning på Internettet. Nedenfor har vi anført en række praktiske informationer, som er nyttige at have ved hånden, når der mellem Lejer og Ejer indgås aftale om leje af boliger. Vær opmærksom på, at nedenstående kun er en vejledning, som vi anbefaler med fordel kunne være gældende, medmindre - naturligvis - at Ejer og Lejer aftaler andre/alternative vilkår for lejeaftalen.
Du kan klikke dig ind på login siden og oprette dine data ved at følge det direkte link her.
Lejeaftalen mellem lejer og ejer
Lejeaftalen indgås altid direkte mellem Lejer og Ejer, idet SunshineWorld.dk ikke på anden måde er involveret i selve udlejningen. Vi anbefaler dog altid at alle indgåelse af aftaler sker skriftligt mellem Lejer og Ejer, for at undgå eventuelle unødige misforståelser.
Anvendelse af boligen
Som udgangspunkt må den lejede bolig ikke bebos af flere personer end det antal fremgår af de oplysninger som Ejeren har oplyst om det højest mulige personantal og som også inkluderer børn (over 2 år). Husdyr må kun medbringes, såfremt dette fremgår af Ejerens vilkår for udlejningsaftalen.
Rengøring og ansvar
Lejeren er altid forpligtet til at renholde det lejede og skal ved lejemålets afslutning, efterlade dette i ryddelig og rengjort stand. Eventuel manglende rengøring ved lejemålets ophør vil blive udført for lejerens regning. Aftale om slutrengøring kan eventuelt ske ved indgåelse af aftale herom med Ejeren.
Lejeren er ansvarlig overfor alt hvad der forefindes i boligen i den lejede periode. Såfremt der måtte opstå skader på boligen eller udstyr heri, er Lejeren forpligtet til omgående at underrette Ejeren herom. Ikke meddelte skader før lejemålets ophør, vil blive udbedret for Lejers regning.
Skader der opstår i lejeperioden vil blive udbedret så hurtigt det er muligt og skal erstattes inden lejemålets ophør. Ejeren har ikke tegnet forsikring, som dækker Lejerens person(er) eller ejendele i lejeperioden.
Betalingsbetingelser
Ved lejeaftalens indgåelse, skal Ejer fremsende skriftlig bekræftelse om lejeaftalen til Lejer. Samtidig forfalder mindst 25% af lejen til betaling. Det resterende lejebeløb skal være Ejeren i hænde senest 60 dage før lejeperiodens begyndelse.
Ved bestilling senere end 60 dage før lejeperiodens begyndelse, er hele beløbet forfaldent til betaling ved modtagelse af lejeaftalen fra Ejeren. Såfremt det fulde lejebeløb ikke er rettidigt indbetalt, kan Ejeren uden varsel annullere lejeaftalen.
Alle lejepriser er eksklusiv forbrugsudgifter til el, varme, telefon, vand, ekstra udstyr m.v. Disse ydelser er Ejeren berettiget til at opkræve særskilt.
Depositum
Ejeren er berettiget til at opkræve et depositum, som opkræves sammen med 2. rate af lejebetalingen. Depositum tjener som sikkerhed for Lejers forpligtelser og returneres til Lejer senest 2 uger efter lejeperiodens ophør, når tilfredsstillende kontrol af boligen er udført. Forbrug af strøm, vand, olie etc. modregnes i depositum, såfremt dette ikke er afregnet senest ved lejemålets ophør.
Reklamationer
Såfremt der måtte være eventuelle reklamationer i forbindelse med den lejede bolig, skal dette meddeles skriftligt til Ejeren senest 48 timer efter den aftalte overtagelsesdag.
Ved reklamationer i forbindelse med rengøring, skal Ejeren dog underrettes umiddelbart efter overtagelsen. I modsat fald hæfter Lejer selv for eventuelle fejl og mangler.
Afbestilling
Ved opsigelse af et lejemål inden 60 dage før påbegyndelse af lejeperioden, betales 20 % af bruttolejen, dog min. kr. 500. Ved senere opsigelse betales hele lejebeløbet 100 %.
Ved ændring af lejemålet indtil 60 dage før lejeperiodens påbegyndelse, er ejer berettiget til at opkræve et gebyr på kr. 250. Herefter er ændring af lejeaftalen ikke længere muligt. Ved annullering tilbagebetales dog ikke allerede betalt ekspeditionsgebyr.
Force majeure
Lejeaftalen kan til enhver tid opsiges uden varsel fra Ejerens side, som følge af eventuel force majeure, krig, strejke og epidemiske sygdomstilfælde el. lign.
Tvister mellem Lejer og Ejer
Såfremt der i forbindelse med lejemålet måtte opstå problemer, som ikke bliver løst i mindelighed til parternes tilfredshed, så har enhver af parterne mulighed for at indbringe tvisten til behandling hos de danske domstole, med Ejerens hjemsted som værneting.
Øvrige oplysninger og forbehold
Idet Privat Udlejning på SunshineWorld.dk er gratis at benytte for alle private, påtager SunshineWorld.dk sig derfor intet ansvar for oplysningernes rigtighed for de enkelte lejemål, ligesom lejeaftale og øvrige betingelser indgås direkte mellem Lejer og Ejer, uden involvering eller anden support fra SunshineWorld.dk.
Parterne har selv ansvaret for at gældende lovregler og vilkår for lejeaftaler m.v. overholdes såvel her i Danmark som i det pågældende udland.
Såfremt en bolig i vor Privat Udlejning ikke opfylder den standard, som er beskrevet af Ejeren, hører vi meget gerne straks herom fra Lejer. Så vil vi hos SunshineWorld.dk foranledige, at ejeren får ændret sin annonce. Alternativt forbeholder vi os retten til helt at slette annoncen fra hjemmesiden.
Endvidere forbeholder vi os ret til at slette eventuelle annoncer som ikke følger god dansk skik og brug, eller som på anden måde efter vor opfattelse ikke lever op til vore politikker om et seriøst og højt kvalitetsniveau.
Sunshineworld.dk
Oktober 2007