Attraktive Boligtilbud
Seneste Nyheder
SunshineWorld er flyttet ind i City House i Aalborg Centrum
SunshineWorld A/S er flyttet tilbag...Privat Udlejning er Gratis
Godt Nyt for lejere og udlejere. Gratis udlejning ...Ønsker du at optage lån herhjemme eller i udlandet
til køb af din private feriebolig i udlandet?
En række lande har et veludbygget system for finansiering af boligkøb. Blandt de lande, som pt. yder boliglån til private danskere mod traditionel pantsætning og sikkerhed i den faste ejendom i udlandet kan nævnes lande som f.eks. Frankrig – Spanien – Grækenland – Cypern - USA / Florida - og Tyrkiet er nu også lommet med.
Vilkårene for de enkelte landes finansieringsinstitutters krav til dokumentation, sikkerhed og lånevilkår m.v. som køberen skal kunne opfylde, er ofte forskellige fra land til land - og kan tillige synes meget administrativt besværligt, bureaukratisk og langsommeligt at få på plads.
Optagelse af private boliglån i udlandet er ofte forbundet med væsentligt større låneomkostninger og tager væsentligt længere tid end i Danmark, og renteniveauet i 2007 er også en smule højere end vi pt. oplever i Danmark.
I udlandet fremkommer lånedokumenter, opkrævning og låneoplysninger m.v. altid på det udenlandske sprog som er gældende i det pågældende land, og det kan for nogle måske volde lidt rigeligt hovedbrud for låntagerne en gang imellem.
Man bør også være opmærksom på, at i flere af de lande, hvor danske finansieringsinstitutter også opererer, vil lånevilkårene i det pågældende land altid være gældende, uanset om det er et dansk finansieringsinstitut der står bag.
Herunder er det erfaringen, at de danske finansieringsinstitutter i udlandet ofte er væsentligt mere strikse og krævende med dokumentation osv. (pga. at de er underlagt strenge danske udlånsregler), hvilket ofte ved køb i nybyggerier (off-plan projekter) kan medføre uventede forsinkelser med låneudbetaling indtil hele byggeprojektet er totalt afsluttet til den danske långivers fulde tilfredshed. I sådanne tilfælde kan der ofte være behov for en vis mellemfinansiering i Danmark, før det udenlandske ”danske” lån kan komme til udbetaling. Forhør evt. nærmere hos os om, hvordan dit lånebehov bedst håndteres ved dit køb.
I relation til specielt Spanien, kan man med fordel hjemtage lånet ved købet i et spansk pengeinstitut pga. flere årsager. De spanske långivere vant til at ”følge nybyggeriets gang”, og derfor oftest villig til at yde lånet allerede fra tidspunktet, hvor notarkontrakten underskrives selvom der bl.a. endnu ikke er udstedt færdigattest fra kommunen.
Henset til, at de danske lånesystemer hører til blandt de mest effektive og mest gennemskuelige for de fleste af os, sammenholdt med at vi her i Danmark vel nok har meget konkurrencedygtige vilkår f.s.v. angår låneomkostninger og renteniveau m.v. i forhold til udlandet, så er der også mange fordele ved, at man ved et boligkøb i udlandet søger et eventuelt boliglån optaget i Danmark.
En stor del af vore kunder har en god friværdi i sin danske ejerbolig, og har derved den allerbedste mulighed for at optage et dansk realkreditlån med pantsikkerhed i den danske ejerbolig, hvilket igen kan medføre en noget billigere finansieringsløsning, end ved at få et traditionelt boliglån i et pengeinstitut.
Herhjemme er alt omkring lånevilkår m.v. jo skrevet på dansk, - og ved en kontant egen betaling på f.eks. 20 % af købesummen, vil et realkreditlån med pant i den danske bolig kunne optages via snart sagt hvilket som helst traditionelt pengeinstitut i Danmark.
Renteniveauet for et lån i et dansk pengeinstitut er pt. på ca. 8-10 % p.a. og omkostningerne til lånets etablering er dog samtidig favorable i forhold til de udenlandske pengeinstitutter. De danske lånevilkår kan som regel opnås for de allerfleste boligkøbere som har en fornuftig privat økonomi, og lånet kan – hvis man selv råder over de min. 20-30 % - tillige ofte ydes uden noget krav om pantsikkerhed i såvel den udenlandske eller danske ejerbolig.
Af eksempler på lande som ikke pt. tilbyder boliglån til danske ejere mod pantsikkerhed i den udenlandske ejendom i det pågældende land, kan f.eks. nævnes Bulgarien – Brasilien – Kroatien – Egypten – Thailand - Italien (?)
Ovennævnte informationer må kun betragtes som en meget generel vejledning. Eftersom alle kunders økonomiske forhold og situation er individuelt meget forskellige, anbefaler vi dog altid køber at få fornøden uvildig rådgivning hos f.eks. pengeinstitut, revisor eller advokat - omkring optagelse af lån til boligkøb i udlandet, idet vor rådgivning som sådan ikke omfatter skattetekniske eller teknisk juridiske forhold.